Vi bruger cookies

Vi bruger nødvendige cookies til at få hjemmesiden til at fungere. Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik, præferencer og eventuel markedsføring. Du kan acceptere alle, afvise ikke-nødvendige cookies eller tilpasse dit valg.

Cookiepolitik Privatlivspolitik

KHALEGI DIGITAL

DIGITALISERING I PRAKSIS

FAQ

Velkommen til KHALEGI DIGITAL FAQ

FAQ’en samler mine erfaringer, observationer og spørgsmål inden for IT, teknologi, indkøb, kontrakter og rådgivning.

Brug søgefeltet til at søge efter konkrete spørgsmål eller nøgleord. Du kan også indsnævre resultaterne ved at filtrere på hovedområde, emne og målgruppe, så det bliver lettere at finde de svar, der er relevante for din situation.

FAQ’en indeholder aktuelt 200 spørgsmål og svar fordelt på ni hovedområder:

  • Cloud: Cloudstrategi og udbud, pris og økonomi, governance og compliance, service level agreements (SLA), leverandørvalg samt forandring og exit-strategi.
  • IT-udbud: Strategi, leverandørskifte, evaluering, kontrakt, governance, compliance og konkurrence i forbindelse med IT-udbud.
  • IT-sikkerhed: NIS2 og øvrige krav, lovgivning og certificering, data og lokation, internationale overførsler, myndigheder og roller, kravspecifikationer, kontraktforhold, dokumentation, standarder, governance og modenhed.
  • IT-kontrakter: Procedure og evaluering, krav og specifikationer, kontraktændringer, økonomi og forhandling, kontrakthåndtering samt compliance og samfundsansvar.
  • IT-strategi: Strategiske valg og prioritering, gennemførelse af strategien, portefølje- og produktansvar samt cloud, data og sikkerhed.
  • Ledelsesrådgivning: Ledelsesbeslutninger og mandat, gevinstrealisering og samarbejde, forankring og rådgivning samt beredskab og ledelsesstyring.
  • Analyser: Behov og datagrundlag, analysemetoder og beslutningsstøtte, alternativer og økonomi samt analyseleverancer og opfølgning.
  • Bid management: Tilbudsbeslutninger og strategi, tilbudsteam og dokumentation, tilbudsleverance og kvalitet samt læring og tilbudsstyring.
  • Market entry: Markedsvalg og kunder, markedstest og pipeline, adgang og lokal levering samt markedsstyring og skalering.

FAQ’en er lavet som et praktisk opslagsværk og bliver løbende udbygget og opdateret med nye spørgsmål, svar og emner.

Hvis du har forslag til nye spørgsmål eller emner, er du velkommen til at kontakte mig.

Nulstil

80 svar fundet · side 6 af 7

Hvordan styres underleverandører i en IT-kontrakt?

Kunden bør kende de underleverandører, der har betydning for leverancens kontinuitet, sikkerhed eller databehandling. Hovedleverandørens ansvar og processen for ændringer skal være tydelige, så et skifte i leverancekæden ikke skaber uventede risici.

Beskriv informationspligt, relevante godkendelser, kontrolmuligheder og håndtering af problemer. Ved personoplysninger skal reglerne om underdatabehandlere vurderes særskilt. I offentlige kontrakter skal ændringer også sammenholdes med udbudsmaterialet og reglerne. Undgå at kræve samme detaljer om enhver mindre leverandør; fokusér kontrollen på afhængigheder med reel betydning for den købte service.

Kilder og faglig baggrund: Datatilsynet: Dataansvarlig og databehandler · Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Hvordan udformes en brugbar forlængelsesklausul?

En forlængelsesklausul skal fastlægge, hvor længe aftalen kan forlænges, hvem der kan udnytte muligheden, og hvornår meddelelse skal gives. Pris og øvrige vilkår under forlængelsen bør også være klare.

I offentlige kontrakter skal forlængelsesmuligheden indgå i den oprindelige udbudsretlige vurdering og anslåede værdi. Opret interne varsler i god tid før beslutningsfristen, og sammenhold fortsættelse med behov, pris og leverandørperformance. Hvis en klausul er udløbet eller ikke dækker situationen, kan den ikke uden videre erstattes af en ny aftale mellem parterne uden vurdering af ændringsreglerne.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Hvordan undersøges en cloudleverandørs modenhed?

Undersøg, om leverandøren kan dokumentere stabile processer og lære af fejl. Certificeringer og referencer er nyttige indgange, men bør suppleres med konkrete beviser for drift, ændringsstyring, sikkerhed og kundehåndtering.

Bed om en anonymiseret hændelsesrapport, et eksempel på opfølgning efter en fejl og en demonstration af kundens rapportering. Tal med relevante referencekunder om overtagelse, svære hændelser og exit, når det er muligt. I offentlige udbud skal undersøgelsen følge materialets regler for egnethed og evaluering; uformelle indtryk må ikke indføre skjulte kriterier.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025 · ISO/IEC 27001:2022

Hvordan undgås uenighed om sikkerhedskrav i en IT-kontrakt?

Sikkerhedskrav bør beskrive kontroller og dokumentation på en måde, som både kunde og leverandør kan anvende. ”Følger bedste praksis” er for upræcist, hvis parterne senere er uenige om eksempelvis patchfrister eller logopbevaring.

Angiv risikogrundlag, ansvar, målemetode, undtagelser og opfølgningsproces. Brug scenarier til at kontrollere, om kravene dækker akut sårbarhed, mistet adgang og utilgængelig backup. Beskriv, hvordan krav kan opdateres, når trusselsbilledet ændres, og hvordan økonomiske konsekvenser håndteres. I offentlige kontrakter skal ændringsmekanismen også vurderes i forhold til udbudsreglerne.

Kilder og faglig baggrund: NIST: Cybersecurity Framework 2.0 · Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Hvordan undgås unødigt tunge dokumentationskrav i et IT-udbud?

Dokumentation bør stå i forhold til opgaven og den risiko, der undersøges. Krav om store mængder beviser kan begrænse konkurrencen uden at forbedre beslutningen, hvis materialet ikke er relevant eller bliver læst systematisk.

For hvert dokument bør ordregiver kunne forklare formål, tidspunkt og vurderingsmetode. Undersøg, om samme forhold allerede er dokumenteret andetsteds, og hvordan reglerne om ESPD og efterfølgende dokumentation finder anvendelse. Overvej tilsvarende dokumentation, hvor reglerne kræver det. Leverandøren bør levere præcis det efterspurgte og tydeligt angive gyldighed, omfang og eventuelle begrænsninger.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Hvordan vælges en kontraktform til et IT-indkøb?

Kontraktformen bør følge leverancens usikkerhed, ændringsbehov og ansvar, ikke blot organisationens senest anvendte skabelon. Fast afgrænset levering, udviklingsforløb og løbende drift kræver forskellige mekanismer for betaling, accept og styring.

Beskriv først, hvad der er kendt, og hvad der skal afklares undervejs. Vælg derefter en relevant kontraktstruktur og tilpas bilagene samlet. Digitaliseringsstyrelsens standardkontrakter er et muligt udgangspunkt, men styrelsen angiver, at K01, K02 og K03 på flere områder ikke er tidssvarende. Standardmateriale skal derfor vurderes og ajourføres til den konkrete anskaffelse.

Kilder og faglig baggrund: Digitaliseringsstyrelsen: Standardkontrakter

Hvordan vurderes forbehold i et IT-tilbud?

Et forbehold er en afvigelse fra udbudsmaterialet, uanset om det står under overskriften ”forbehold”. Det kan også følge af et bilag, standardvilkår eller en begrænsende forudsætning. Konsekvensen afhænger af afvigelsens indhold og de konkrete regler.

Sammenhold tilbuddet systematisk med minimumskrav og kontraktvilkår. Dokumentér den faktiske afvigelse og dens betydning for sammenlignelighed og risiko. Forbehold over for grundlæggende elementer kan ikke blot ignoreres eller prissættes væk. Indhent juridisk vurdering før afvisning eller afklaring, og behandl tilbudsgiverne ens. Leverandører bør gennemføre samme kontrol før aflevering.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Hvordan vurderes, om en cloud-SLA er tilstrækkelig?

Sammenlign SLA'en med forretningens tolererede afbrydelse og datatab. Et højt oppetidstal er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, hvis løsningen kan være utilgængelig på det mest kritiske tidspunkt, eller hvis gendannelse tager for lang tid.

Gennemgå brugerrejser og afhængigheder, ikke kun enkelte komponenter. Test et netværksudfald, en tabt database og en fejl hos en underleverandør. Afklar, om kravene til genetablering og datatab kan eftervises i praksis. Beslut eventuelle supplerende kontroller eller reserveprocedurer, og gør den resterende risiko synlig for den ansvarlige ledelse.

Kilder og faglig baggrund: NIST: Cybersecurity Framework 2.0 · Digitaliseringsstyrelsen: K04 – IT-drift

Hvorfor får nogle IT-udbud ikke det ønskede resultat?

Et IT-udbud kan gennemføres korrekt og alligevel give en utilfredsstillende løsning. Årsagen kan ligge i uklare behov, svage beslutninger, utilstrækkelig markedsforståelse eller manglende forberedelse af driften. Der er ikke grundlag her for at udpege én dokumenteret hyppigste årsag.

Start med at definere, hvad løsningen skal forbedre, og hvordan forbedringen kan eftervises. Afklar derefter ansvar, budget og afhængigheder, før kravene låses. Gennemgå sammenhængen mellem behov, krav, evaluering og kontraktopfølgning. Et krav uden et formål eller en opfølgningsmetode bør genovervejes.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025 · GOV.UK Service Manual: Discovery phase

Hvornår bør cloud afregnes til fast pris eller efter forbrug?

Fast pris giver mest mening, når ydelsen og kapacitetsbehovet er tilstrækkeligt kendt. Forbrugsafregning passer bedre til variation, men kræver synlige måleenheder og løbende opfølgning. En kombination kan være relevant, eksempelvis fast betaling for drift og variabel betaling for infrastruktur.

Sammenlign modellerne med realistiske scenarier for lavt, forventet og højt forbrug. Medtag minimumskøb, bindingsperioder, prisregulering og betaling ved overforbrug. Aftal, hvem der må bestille ekstra kapacitet, og hvilke alarmer der udløser handling. En lav enhedspris er utilstrækkelig, hvis forbrugsenheden er uklar.

Kilder og faglig baggrund: FinOps Foundation: Forecasting

Hvornår bør logning og sikkerhedsovervågning kræves?

Logning og overvågning bør indrettes efter, hvilke hændelser organisationen skal kunne opdage og undersøge. Indsamling af flest mulige data giver ikke nødvendigvis bedre sikkerhed, hvis ingen reagerer på alarmerne.

Definér relevante hændelser, adgang til logs, opbevaring, beskyttelse mod manipulation og ansvar for opfølgning. Afklar, om overvågningen skal være døgnbemandet, og hvad der sker uden for åbningstid. Ved personoplysninger skal formål og databeskyttelse indgå. Test en hændelse fra registrering til handling, så overvågningskravet faktisk resulterer i en kontrolleret reaktion.

Kilder og faglig baggrund: NIST: Cybersecurity Framework 2.0 · Datatilsynet: Cloud

Hvornår giver det mening at flytte fra egen drift til cloud?

Cloud kan give hurtigere adgang til kapacitet og standardiserede tjenester. Gevinsten afhænger dog af applikationer, datakrav og organisationens evne til at styre forbruget; en flytning er ikke automatisk en besparelse.

Kortlæg først systemernes afhængigheder, driftsomkostninger og krav til oppetid. Sammenlign derefter fortsat egen drift, modernisering og cloud over samme periode, inklusive migration, uddannelse og exit. Afprøv en repræsentativ arbejdsbelastning, før hele porteføljen flyttes. Beslutningen bør vise, hvilke fordele der forventes, hvem der realiserer dem, og hvordan de måles.

Kilder og faglig baggrund: NIST SP 800-145: The NIST Definition of Cloud Computing · FinOps Foundation: Framework