Vi bruger cookies

Vi bruger nødvendige cookies til at få hjemmesiden til at fungere. Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik, præferencer og eventuel markedsføring. Du kan acceptere alle, afvise ikke-nødvendige cookies eller tilpasse dit valg.

Cookiepolitik Privatlivspolitik

KHALEGI DIGITAL

DIGITALISERING I PRAKSIS

FAQ

Velkommen til KHALEGI DIGITAL FAQ

FAQ’en samler mine erfaringer, observationer og spørgsmål inden for IT, teknologi, indkøb, kontrakter og rådgivning.

Brug søgefeltet til at søge efter konkrete spørgsmål eller nøgleord. Du kan også indsnævre resultaterne ved at filtrere på hovedområde, emne og målgruppe, så det bliver lettere at finde de svar, der er relevante for din situation.

FAQ’en indeholder aktuelt 200 spørgsmål og svar fordelt på ni hovedområder:

  • Cloud: Cloudstrategi og udbud, pris og økonomi, governance og compliance, service level agreements (SLA), leverandørvalg samt forandring og exit-strategi.
  • IT-udbud: Strategi, leverandørskifte, evaluering, kontrakt, governance, compliance og konkurrence i forbindelse med IT-udbud.
  • IT-sikkerhed: NIS2 og øvrige krav, lovgivning og certificering, data og lokation, internationale overførsler, myndigheder og roller, kravspecifikationer, kontraktforhold, dokumentation, standarder, governance og modenhed.
  • IT-kontrakter: Procedure og evaluering, krav og specifikationer, kontraktændringer, økonomi og forhandling, kontrakthåndtering samt compliance og samfundsansvar.
  • IT-strategi: Strategiske valg og prioritering, gennemførelse af strategien, portefølje- og produktansvar samt cloud, data og sikkerhed.
  • Ledelsesrådgivning: Ledelsesbeslutninger og mandat, gevinstrealisering og samarbejde, forankring og rådgivning samt beredskab og ledelsesstyring.
  • Analyser: Behov og datagrundlag, analysemetoder og beslutningsstøtte, alternativer og økonomi samt analyseleverancer og opfølgning.
  • Bid management: Tilbudsbeslutninger og strategi, tilbudsteam og dokumentation, tilbudsleverance og kvalitet samt læring og tilbudsstyring.
  • Market entry: Markedsvalg og kunder, markedstest og pipeline, adgang og lokal levering samt markedsstyring og skalering.

FAQ’en er lavet som et praktisk opslagsværk og bliver løbende udbygget og opdateret med nye spørgsmål, svar og emner.

Hvis du har forslag til nye spørgsmål eller emner, er du velkommen til at kontakte mig.

Nulstil

80 svar fundet · side 7 af 7

Hvornår kan dialog eller forhandling bruges i et offentligt IT-udbud?

Markedsdialog før et udbud er noget andet end dialog eller forhandling i en bestemt udbudsprocedure. Procedurer som udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog har lovbestemte betingelser; komplekse IT-behov giver ikke automatisk frit procedurevalg.

Beskriv, hvilke forhold der kræver afklaring, og vurder derefter proceduremulighederne. Planlæg ensartet information, dokumentation og håndtering af fortrolige oplysninger. Ved udbud med forhandling kan der ikke frit forhandles om minimumskrav og tildelingskriterier. Få proceduren vurderet tidligt, så tidsplan og tilbudsgivernes forventninger passer til de lovlige rammer.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Hvornår kræver en ændring af en offentlig IT-kontrakt et nyt udbud?

En ændring af grundlæggende elementer kræver som udgangspunkt et nyt udbud. Vurderingen omfatter blandt andet, om ændringen kunne have påvirket konkurrencen, forskyder den økonomiske balance til leverandørens fordel eller udvider kontrakten betydeligt. Udbudslovens §§ 179-183 indeholder bestemte muligheder for ændringer uden nyt udbud.

Beskriv ændringens indhold, værdi, årsag og sammenhæng med tidligere ændringer. Identificér det konkrete retsgrundlag før bestilling, og dokumentér betingelserne. En lille praktisk justering kan have stor konkurrencemæssig betydning, mens en større ændring i visse tilfælde kan være lovligt forudset i en klar klausul.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Hvornår skal en væsentlig hændelse underrettes efter NIS 2?

For enheder omfattet af NIS 2-lovens almindelige ordning beskriver SAMSIK tidlig varsling uden unødigt ophold og senest 24 timer efter kendskab til en væsentlig hændelse samt hændelsesunderretning senest 72 timer efter kendskab. Den endelige rapport følger som udgangspunkt senest en måned efter hændelsesunderretningen.

Der findes særregler, blandt andet for tillidstjenesteudbydere, og igangværende hændelser kan kræve særskilt opfølgning. Afklar derfor konkret anvendelsesområde og kanal. Byg fristerne ind i beredskabet, og lad ikke intern godkendelse forsinke rettidig underretning. GDPR-anmeldelse af brud på persondatasikkerheden skal vurderes separat.

Kilder og faglig baggrund: SAMSIK: Hændelsesunderretning

Kan der stilles krav om, at et datacenter ligger i Danmark?

Et geografisk krav skal have et sagligt grundlag og vurderes efter den relevante regulering, herunder udbudsreglerne ved offentlige indkøb. Danmark som dataplacering er ikke et generelt GDPR-krav og løser ikke alene spørgsmål om supportadgang eller udenlandsk jurisdiktion.

Beskriv først risikoen og det nødvendige kontrolbehov: forsyningssikkerhed, fysisk adgang, særlige data eller beredskab. Undersøg derefter, om mindre begrænsende krav kan opfylde behovet. Kortlæg også backup, logdata og underleverandører. Et begrundet placeringskrav skal kunne forklares og dokumenteres, frem for at hvile på en ubestemt præference for lokale servere.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025 · Datatilsynet: Cloud

Kan et tidligere sikkerhedsbrud begrunde udelukkelse fra et IT-udbud?

Et tidligere sikkerhedsbrud fører ikke automatisk til udelukkelse. Ordregiver skal identificere en relevant udelukkelsesgrund og vurdere hændelsens karakter, dokumentationen og de gældende betingelser. Oplysninger om leverandørens afhjælpning og pålidelighed kan være afgørende.

Undersøg faktiske hændelser frem for rygter og skeln mellem angreb, kontrolsvigt og kontraktbrud. Dokumentér vurderingen og inddrag juridisk bistand, før der træffes en udelukkelsesbeslutning. Brug samtidig erfaringerne til at formulere relevante sikkerhedskrav. Et krav om aldrig at have haft en hændelse kan belønne manglende åbenhed frem for dokumenteret sikkerhedsstyring.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025

Kan ISO 27001-certificering kræves i et offentligt IT-udbud?

Et krav om certificering skal vurderes i forhold til kontraktens indhold, risiko og udbudsreglerne. ISO/IEC 27001 vedrører et ledelsessystem for informationssikkerhed; et certifikat er ikke en garanti for, at enhver leverance er sikker eller opfylder alle lovkrav.

Undersøg certifikatets omfang, gyldighed og hvilke organisatoriske enheder og tjenester det dækker. Beskriv dokumentationskravet og håndter tilsvarende dokumentation, hvor reglerne kræver det. Supplér med konkrete krav til den købte løsning, eksempelvis adgangsstyring og hændelseshåndtering. Kræv ikke et bestemt certifikat alene, fordi det er nemt at kontrollere administrativt.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025 · ISO/IEC 27001:2022

Kan manglende trusselsvurdering i sig selv føre til en udbudsklage?

Der findes ikke en generel regel om, at enhver manglende trusselsvurdering automatisk gør et IT-udbud ulovligt. Det relevante spørgsmål er, om en konkret pligt eller et udbudsretligt princip er tilsidesat, og hvilken betydning det har.

Undersøg, hvilke sikkerheds- og sektorregler der gælder, hvordan behovet er fastlagt, og om kravene er saglige og proportionale. En risikovurdering kan være væsentlig dokumentation for dette arbejde. En eventuel klage kræver en særskilt juridisk vurdering af grundlag, klageberettigelse og frister; faglig uenighed om sikkerhedsniveau er ikke alene det samme som en udbudsretlig fejl.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025 · SAMSIK: NIS 2

Må en offentlig kunde forhandle prisen på et IT-tilbud?

Det afhænger af den valgte procedure og tidspunktet. Offentligt eller begrænset udbud giver ikke en generel adgang til at forhandle tilbudsprisen efter modtagelsen. Lovlige afklaringer må ikke udvikle sig til en ny tilbudsrunde uden hjemmel.

Ved udbud med forhandling skal forløbet følge de offentliggjorte rammer og lovens begrænsninger. Efter kontraktindgåelse skal prisændringer vurderes efter kontrakten og reglerne om ændringer. En privat kunde har ofte større aftalefrihed, men er stadig bundet af indgåede aftaler. Afklar derfor indkøbsregime og fase, før en prisdialog påbegyndes.

Kilder og faglig baggrund: Udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025